Av og øv!

Synes der har været et mønster gennem de sidste par måneder. En aften i ugen skal jeg væltes med super træthed og ondt et eller andet sted i kroppen (i dag i hovedet). Der er nok ikke andet at gøre end at gå i seng, men jeg skal også op kl. 4, så det er måske ikke så dumt alligevel...Det var bare ikke lige planen!

Lige fra hjetet

Fyren fra i fredags rumsterer lidt i mit hoved i dag. Jeg ved jo stadig ikke hvad det lige var, der skete lige pludselig - med hende pigen. Det er et eller andet sted også lige meget, jeg er da selvfølgelig bare lidt nysgerrig. Han satte gang i noget i mig, der ikke har været rørt ved længe. Følelsen af at "det her kan være rigtigt". Det er længe siden den følelse har været der sidst.

Jeg går jo egentlig rundt og er ret ligeglad i.f.t. kærester i øjeblikket. Som jeg før har skrevet, så er jeg bare på toppen lige for tiden. Mit humør er konstant opadgående og selvværdet fejler ingenting. Jeg føler slet ikke, at det er vigtigt for mig at finde en kæreste. Der er meget andet jeg hellere vil og det er ting, jeg selv kan være med til at afgøre om skal ske. Jeg vil da ikke udelukke, at en kæreste kan dukke op, selvfølgelig vil jeg ikke det - jeg er ikke blevet fanatisk single!! Jeg har ikke haft det sådan før. Jeg har haft kortere perioder, hvor det heller ikke har fyldt så meget, men ikke så intenst som nu.

Jeg har altså ikke lede ved mænd, som jeg har hørt nogle har. Jeg synes mænd er fantastsiske. De er sjove at være sammen med og man kan være grovere i omgangstonen, uden at nogen bærer nag. Det passer mig egentlig ret godt. Jeg slapper mere af i deres selvskab. Der er plads til fejltrin - også nogle af de større. Mænd kan være nogle idioter og behandle deres kvinder skidt, men jeg synes nu også at kvinder kan være til ret meget besvær og gå frygtelig meget op i detaljer!!

Jeg må indrømme ,at jeg for tiden kan synes, at det er ret klaustrofobisk, at tænke på at skulle finde en mage til resten af livet. I hvert fald hvis det skal være på den "normale" måde. Min søster sagde, sidst hun var her, at hun synes at forholdene er skræmmende meget på vej tilbage til det vi havde i 50'erne. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret og jeg får mere og mere lyst til at gøre noget andet. Ved ikke om det lykkes for mig, eller om jeg en eller anden dag "falder i". Nu lover jeg i hvert fald mig selv at huske på, at livet kan formes anderledes. Vi behøver ikke alle at gå ud af den samme vej.

Et eller andet sted så tror jeg ikke, at det ligger til vores natur at leve så meget i to-somhed. Det er ikke en forsvarstale for utroskab, men jeg tror at det er vigtigt, at man ikke forventer at kunne leve fuldstændig i symbiose med én anden i 40 år. Jeg tror på, at man kan leve sammen med en anden resten af livet, uden at have andre, men jeg tror det er bidende nødvendigt at holde fast i sig selv. At kræve plads til at man også kan udvikle eget selv uden direkte indflydelse fra magen - man skal ikke være magen til magen ;0)

Ved ikke om der er sammenhæng i det jeg skriver her og om det er forståeligt for jer andre hvad jeg mener, men det "flyder" også bare fra hånden lige nu. Det var slet ikke det jeg ville skrive om. Det har bare fyldt meget i mine tanker siden søsteren var her og nu eksploderer det så! Det hænger sammen med mange af de andre tanker jeg har for tiden. Tænker meget fremtid - hvordan jeg kan skabe mig selv en fremtid, som til stadighed udvikler og udfordrer mig. Hvordan jeg undgår at miste mig selv i et (arbejds-) liv, der bare kører derudaf.

For lige at runde af på det jeg skrev om fyren fra i fredags...Jeg sidder altså ikke og drømmer om at møde ham igen, blive hans kæreste, bo sammen med ham, føde hans børn, skubbe hans kørestol. Jeg tror bare, at han var en type jeg kunne leve "abnormalt" sammen med. Han fik i hvert fald flueben på alle de punkter på "listen" jeg kunne nå at tjekke ud. Jeg møder ham nu nok ikke igen foreløbigt, men skidt, pyt - jeg har det jo fantastisk! Så må vi se hvad fremtiden bringer.

Det var så den weekend

Så er endnu en weekend ved at være overstået. De går bare alt for hurtigt, men jeg tager det ikke så "tungt" i dag, for der er ikke lang tid til 1. april. I morgen melder jeg opsigelsen officielt ud til alle mine kolleger. Det bliver nok en speciel dag. Jeg skal nok bruge en del tid på at forklare hvad jeg så vil lave i stedet. Så tager jeg det med.

I morgen aften er der personalemøde - det sidste af slagsen, for mit vedkommende. Det er lidt underligt lige nu. I løbet af marts vil mange ting være "for sidste gang" og det kan da godt gøre mig lidt vemodig. Samtidig kan jeg dog mærke på mig selv, at det er den rette beslutning jeg har truffet og det er jo rart at kunne sige det.

Jeg glæder mig...

Ovenpå

Jeg føler mig ovenpå i dag.

Der er sket meget i denne uge - jeg har sagt mit gode job op pr. 1.4. Det er med en stor portion vemod at jeg siger farvel til stedet, for jeg er blevet budt meget godt og har udviklet mig meget i de 4½ år jeg har været der. Det vil bestemt være en tid jeg kommer til at huske tilbage på med glæde. Nu står den så på lidt sabbat-tid inden jeg forhåbentlig skal til at læse til september. Jeg glæder mig. Hus. Have. Læse. Nørkle. Computer. Sove længe. Blive oppe mandag nat. Besøg hos venner og familie der ikke er lige om hjørnet. Strandferie. Byferie. Koncerter. Festival. Jo, jeg skal nok få tiden til at gå!

Havde en hyggelig tur i byen i går. Der følte jeg mig også ovenpå - selvværdet er i top for tiden og det kan mærkes. Der grines mere og de triste tanker er langt væk. Nå, men havde en sjov oplevelse i byen i går. Jeg synes i hvert fald den var meget sjov, men det har igen nok noget at gøre med at jeg rent faktisk føler mig på toppen. Flirtede med en meget sød og spændende fyr et par timer. Det udviklede sig lidt, men pludselig kommer en kvinde løbende ind i baren - kaster en cola i hovedet på ham samt stikker ham et par på hovedet, hvorefter hun går ud igen. Han er noget fortumlet. Hun kommer tilbage. Han tager sin jakke, siger han kommer tilbage og skynder sig ud efter hende. Tilbage sidder en af mine kammerater og jeg - i 20 sek. er vi helt stille med "åben mund og polypper", hvorefter vi bryder sammen af grin. Min kammerat spørger til sidst i ramme alvor "Er du nu sikker på at han er god nok til dig?" Igen bryder jeg sammen af grin. Nej, det var han vist ikke. Måske der var en detalje han glemte i skyndingen. Det var lidt ligesom at være med i en film!

Nå, skal gøre mig klar til en hyggelig sammenkomst hos en af mine venner. Igen i dag står den vist på fladt fodtøj, for i går tog det noget nær en 1½ time at gå hjem og så langt er der altså heller ikke. Det skyldes at det regnede samtidig med at det frøs - kan afsløre at det var pænt glat! Og sjovt...

Det går da helt galt...eller det gør det vist ikke...

Jeg har virkelig svigtet bloggen på det sidste, hvilket jeg faktisk er ret træt af. Der er dog, som altid, en god forklaring. Arbejde, oplevelser ud af huset - har stort set ikke været hjemme siden søndag, tømmermænd og så mors flytteri.

For nu er hun blevet bybo. Det er bare sådan en hyggelig lejlighed, man føler sig hjemme når man træder ind ad døren. Jeg nyder allerede at kunne smutte forbi til en kop kaffe eller en snak eller....Mandag blev jeg i lejligheden da hende og min bror var taget hjem - jeg nåede at få pakket de fleste af flyttekasserne ud og det så noget mere beboeligt ud, da hun vendte tilbage næste formiddag - det syntes jeg da i hvert fald, håber hun havde det på samme måde. Jeg har også haft god brug for hendes nærvær de sidste par dage.

Jeg kan ikke fortælle endnu hvorfor, men det kommer snart. Det er det der fylder 85 % i mit hoved i disse dage og måske er det også derfor at jeg "skriveblokerer" lige nu. Kan ikke tænke på andet, men kan ikke fortælle det endnu. I må vente i spænding!

Måske går det galt i mit virtuelle univers for tiden, men ikke i den virkelige verden!

......

Bager ikke fastelavnsboller igen før til næste år....

Total yndlings-weekend/ferie

Jeg er i den grad i tidsnød. På trods af vinterferien og de deraf kortere arbejdsdage. Nu har jeg opdaget hækleriet igen og derfor fik jeg ikke lavet indlæg til bloggen i går, selvom jeg havde lovet det. Jeg har egentlig nok på hjerte, men som sagt var der bare andet, der fik min udelte opmærksomhed i går. Og sikke en stor dag det var! Jeg fandt nemlig ud af hvordan man hækler "oldemor-firkanter", hvilket jeg gerne har villet så længe. Så nu er jeg startet på et tæppe til stuen, er meget spændt på hvor længe det varer.

Havde som nævnt besøg af søster+nevø fra lørdag til tirsdag. To af mine absolutte yndlingsmennesker. Det var simpelthen så skønt. Lørdag stod i bagningens tegn. Både min søster og jeg var småsløje, men holdt stædigt fast i at der skulle bages. Jeg havde påbegyndt et projekt med hjemmebagte fastelavnsboller inden deres ankomst. Dejen stod til hævning mens jeg hentede dem. Da jeg var i Føtex for at handle det sidste, slog det mig pludselig, at jeg havde glemt en lille detalje - æggene. Derfor var jeg meget i tvivl om hvorvidt bollerne ville blive ok. Det havde min søster en løsning på - hun kunne da bare bage kanelbrownies. Det gjorde hun så - men tog den lidt for tidligt ud af ovnen. Selv da den var kølet HELT ned var den flydende, men det lykkedes at få den bagt færdig ved endnu en tur i ovnen. Fastelavnsbollerne? De klarede den fint uden æg, så der var guf nok til et par dage.

Søndag tog vi en rigtig feriedag - jeg blev i py'en hele dagen, det var superskønt. Udenfor var vejret koldt og gråt, så hvorfor bekymre sig om at gå ud. Næ, nej - kaffe og tobak i rå mængder, det ved man hvad er. Mandag var de i legeland med mor, min bror og hans børn. De havde vist haft en rigtig god tur, som skal gentages en anden gang. Men jeg kan ikke lade være med at citere min søster (efter 15 min. derude): "Hvorfor ligger børnehimlen så tæt på voksenhelvedet??". Jeg selv blev hjemme, for der skulle komme en elektriker. Det endte dog med at han kunne klare sit ærinde via telefonen. Efter turen i legelandet kom hele flokken her og der blev spist hjemmelavet fastfood - burgere og nuggets. Lovely.

Tirsdag sluttede det hele så. ikke nok med at jeg skulle sige farvel, jeg skulle også på job. Tilbage til virkeligheden. Min søster og jeg havde dog så mange gode snakke i løbet af dagene, som har givet mig en masse energi til at "klø på". Jeg synes næsten at jeg er startet på en ny æra i mit liv. Ok, det lyder måske lidt voldsomt, men der er i hvert fald meget nyt hun har inspireret mig til. Ah...inspiration er måske nok ikke det rette ord, for mange af tankerne har jeg selv haft i forvejen, der er bare blevet sat de rette ord på...Hun er fantastisk!!!

De snakke tror jeg, at jeg vil referere til i et par indlæg i nærmeste fremtid, for de har sat så mange tanker i gang! Tilbage til hækleriet og bagningen af 40 fastelavnsboller (med æg), som skal med på job i morgen.

En stille frøken

Nu er det efterhånden ved at være en del dage siden at jeg har skrevet indlæg. Det er ikke fordi der ikke er noget at berette, men jeg har været ret sløj i dagene op til weekenden og lørdag ankom søster med nevø. De tager først hjem i morgen, så jeg tillader mig altså, at nyde deres selvskab indtil da og lade blog være blog så længe. Vi ses i morgen!

(Den holder så ikke helt, for lige nu er de i legeland sammen med resten af vejle-familien. Jeg venter på at der kommer er elektriker forbi og kigger på problemerne nede i kælderen. Jeg kunne altså godt skrive lidt på bloggen, men jeg har besluttet mig for at gå ind og hækle lidt til noget flimmer. Det er hvad jeg trænger til i dag).

Bare en af de dage...

Da jeg gik i seng i går, begyndte jeg at fryse helt uhæmmet. Når man ligger der i pyjamas og under to dyner og stadig fryser, så ved man godt hvad klokken er slået. Feber. Snot. Ondt i halsen! Og ja, det var også sådan jeg vågnede i morges. Jeg burde nok have været blevet hjemme, men man er vel uundværlig!

På grund af ovennævnte, kom jeg heller ikke lige så roligt ud af døren som jeg plejer - og havde derfor ingen madpakke med. Ikke så godt når man skal på tur med ungerne. Turen skulle dog alligevel gå forbi bageren, så jeg var helt rolig. Men så var bageren lukket p.g.a. rotter!! Hen til kiosken, som også har brødudsalg - godt så! Fik fat i det sidste af deres pølsehorn, som så viste sig, at være så tørt, at det kun kunne bruges til andefoder (hvis de altså vil ha' pølser). Fik afleveret den tilbage og fik pengene retur. ØV! Frokosten endte med at være en overdreven stor og fedtet frikadelle fra slagteren.

Det var dog rart at være ude i den frostklare luft - forkølelser har det bare meget bedre derude. Jeg er overbevist om, at det var den tur der fik mig gennem hele dagen. Vejret var fantastisk og naturen viste sig fra en af sine pæneste sider...

Da arbejdsdagen var slut, kunne jeg så blive yderligere 45 min. på min arbejdsplads, for jeg kunne ikke finde mine arbejdsnøgler. Trods stor søgen, både inde og ude (også i skoven), fandt jeg ingen nøgler. Øv igen!

Heldigvis hentede mor mig på jobbet og jeg fik lokket hende med på Asian Wok House. Et kinesisk spisehus, der er som de er flest. Dog kan man her få wokretter med tilbehør, der ikke er indbagt og så endda helt selv udvælge hvad der skal i retterne. Man har med andre ord mulighed for at få rimelig sund mad. Det var dejligt!

Nu er kl. 19.18 og jeg er allerede ved at forberede mig på at gå i seng. Jeg vil være frisk!!

Mehmet Turgut

Har stiftet bekendtskab med Mehmet Turgut via en anden blog jeg følger med på dagligt. Har ikke kigget alle billederne igennem endnu og må da også sige, at der er nogle af dem jeg bedre kan li' end andre, men sådan er det vel altid. Døm selv

Mere bliver det ikke til herinde i dag...jeg er helt udokset. Vil tage mig en kur af Urte-pensil og Echinea Force og så gå i seng med en bog...

Kommentarer..

Jeg er blevet bekendt med, at en del af jer der læser med, ikke ved hvordan man knytter en kommentar til mine indlæg - hvis man skulle få lyst til det! I skal såmænd bare klikke dér hvor der står "0 comments" (tænk hvis der en dag stod "5 comments"), så kører det af sig selv. Det er i øvrigt ved at trykke samme sted, I kan komme til at læse evt. kommentarer. Dette er ikke ment som en ordre til at I kommenterer, men det ville da være hyggeligt...

Mer' MUSIK!!!

Det var vist egentlig ikke det jeg skulle nå i dag, men hvor er det dejligt!! Jeg er ved at få overført al musikken fra min gamle bærbare til den jeg bruger nu. Så nu fyldes Itunes - og dermed min højtelskede Ipod - godt op med musik som jeg ikke har hørt længe. Det ER simpelthen fantastisk...Så når jeg vist heller ikke så meget andet i dag, men hvad gør det, når det medfører sådan en glæde.

Nu vi er ved musikken, så er det vist på tide, at jeg også hér indrømmer, at jeg er blevet fanatisk Depeche Mode-fan gennem det sidste år. Inden jeg så dem i København sidste år, var de bare fede. Nu kan jeg næsten ikke slæbe mig igennem en dag uden at høre et par numre, eller komme glad hjem fra en fest hvis ikke de er blevet spillet. Jeg bliver næsten flov over at være blevet så begejstret for dem. For f....., jeg er da ikke teenager mere!! Så må jeg bare sige til mig selv, at det er godt at man ikke er blevet for gammel til at blive begejstret i sådan en grad. Hvis (når, når, når!!!!) de igen tager på tur, vil jeg helt sikkert være at finde til mindst en af deres koncerter. Vil gerne prøve at se dem i Hamborg eller London også...suk! Drømme på en kedelig februar-tirsdag.....

en lille test

***You Are Fozzie Bear***
"Wocka! Wocka!"You're the life of the party, and you love making people crack up.If only your routine didn't always bomb!You may find more groans than laughs, but always keep the jokes coming.

The Muppet Personality Testhttp://www.blogthings.com/themuppetpersonalitytest/

I god tid...

I år sker det! Jeg runder de 30, hvilket jeg faktisk har glædet mig til i mange år - så ingen depression dér! Jeg har altid været glad for at feste og håber selvfølgelig at jeg kan få lov til at feste for vildt igennem når jeg runder. Jeg ved godt, at jeg er ude i god tid med at fortælle omgangskredsen hvornår det er festen holdes (d. 15. september, hvis nogen skulle være i tvivl), men det er også min erfaring, at dem jeg kender og ønsker at invitere med, er nogle meget travle mennesker. Så jeg må jo hellere nå at stoppe deres planer om at lave noget andet lige netop dén lørdag.
Jeg holdte en stor fest da jeg blev 18, sammen med to venner fra gymnasiet. Det var i telt på en mark og med helstegt pattegris. Det var en fest der krævede en del planlægning og forberedelser, men det var alle anstrengelserne værd. Siden dengang har jeg sagt: "det gør vi igen når jeg bliver 30!". Denne gang bliver det dog ikke med telt og pattegris, men jeg har ikke tænkt mig at forberede mig mindre, så mon ikke det bliver godt igen?!
Oveni synes jeg, at jeg har lært mange fantastiske mennesker at kende og hvis det lykkes bare at samle halvdelen af dem, så bliver det rigtig sjovt. Det handler ikke om at jeg vil være i centrum, for det bryder jeg mig egentlig ikke ret godt om (bliver nærmest flov når jeg er det). Det handler mest af alt om, at jeg vil være tæt på paradis, hvis jeg kan samle alle dem jeg holder af og som er med til at gøre mit liv så indholdsrigt som det er.
Det kan godt være, at jeg er i ufattelig god tid med at melde dato m.m. ud, men I må forstå at jeg bare glæder mig som et lille barn. Nu har jeg skrevet lidt om det hér, så kan det være at jeg er lidt mere stille omkring det "in real life" - så der ikke er blevet for trætte af mig inden dagen!!